Big-bag vægte

Big-bag vægte fra Danvægt A/S sikrer hurtig og præcis fyldning af big-bags eller storsække. Vægtene er især anvendelige til alle former for korn, foderstof, gødning, mørtel, sand, grus og andre materialer i pulverform, granulat eller piller.  

Lave vedligeholdelsesomkostninger

Danvægt A/S har et omfattende produktprogram af vægte til hurtig, præcis og pålidelig fyldning af big-bags. Big-bag vægte fra Danvægt A/S er konstrueret særdeles robuste, hvilket giver en stor driftssikkerhed / høj oppetid og begrænsede vedligeholdelsesomkostninger. Vægtene udføres lakeret og med hermetisk tætte og rustfrie vejeceller. Vægtene kan også leveres i rustfrit stål AISI 304 eller AISI316. Vægtene kan verificeres i henhold til 2014/31/EC.

Høj kapacitet 

Fra den enkle og kompakte Basic E til model Advanced med fokus på detaljer, som gør arbejdet lettere for operatøren og sikrer hurtigere fyldning af sækkene og dermed højere timekapacitet. Advanced Pro er udstyret med flere ergonomiske detaljer som sikrer, at operatøren skal bruge minimum af tid ved hver fyldecyklus.

Udover de nævnte vægte omfatter produktprogrammet også big bag vægte til afvejning af lette varer, hvor varen komprimeres i sækken ved hjælp af en unik rystefunktion.

Er kravet en høj timekapacitet på antallet af fyldte sække, er Danvægt nettovægte, hvor varen afvejes i separat vægtbeholder, velegnede til dette formål. Disse vægte er udstyret med Danvægts avancerede ”active air” system som sikrer minimal håndtering af sækkene før fyldning.

Kundetilpassede big-bag vægte

Alle vægte leveres med egen vægtstyring. Vægtstyringerne kan leveres med integration til overordnet styring via flere interfaces.

Alle vægte og vægtstyringer kan designes efter kundeønske med specielle applikationer: Doseringsenheder, fyldestudse, stroppeophæng, manuelt eller to-delt pneumatisk sækkespænde eller oppustelig bælg, ”Active Air” – Danvægts unikke sækkeophængssystem m.v. “Active air”-systemet holder sækken udelukkende ved brug af luft, og stropperne er ikke nødvendige.

Yderligere kan vægtene leveres som komplette systemer med pallemagasin, rullebaner/båndtransportører ved vægten samt rullebaner/båndtransportører til akkumulering af fyldte sække.

Big-bag vægt - Advanced

Som standard er Advanced udstyret med:

  • ventilator (ekstern luftforsyning) til oppustning af sækken inden fyldning
  • kobling så ekstern aspiration (afluftning) kan tilsluttes med det formål at mindske støvgenerne for et betydeligt bedre arbejdsmiljø
  • manuelt sækkespænde

Optioner til Advanced:

  • to-delt pneumatisk sækkespænde eller oppustelig bælg
  • automatisk stroppeophæng, således sækkestropperne automatisk frigøres efter endt fyldning
  • galvaniseret eller rustfri udførelse
  • flytbar eller stationær
  • Atex-udførelse

Big-bag vægt - Advanced Pro

Advanced Pro er en avanceret udgave af model Advanced og er udviklet med henblik på optimale ergonomiske arbejdsforhold ved vægten. De to bagerste stroppeophæng kører mod operatøren, således alle stropperne monteres let og ubesværet.

Som standard er Advanced Pro udstyret med:

  • kobling så ekstern aspiration (afluftning) kan tilsluttes med det formål at mindske støvgenerne for et betydeligt bedre arbejdsmiljø
  • manuelt sækkespænde
  • automatisk stroppeophæng, således sækkestropperne automatisk frigøres efter endt fyldning
  • vægtstyring med flowkontrol

Optioner til Advanced Pro:

  • drejebord som automatisk omsnører sækkesnøvsen, og dermed hindrer støv-emission
  • to-delt pneumatisk sækkespænde eller oppustelig bælg
  • automatisk pallefødning, løftebord for automatisk håndtering af den frithængende sæk, samt transportbånd eller rullebane til optimering af logistikken
  • galvaniseret eller rustfri udførelse
  • flytbar eller stationær
  • feltbus interfaces f.eks. profinet eller ethernet/ip
  • Atex-udførelse

Big-bag vægte til lette varer

Danvægt leverer big-bag vægte til fyldning af big-bags med lette varer herunder græsfrø.

Avancerede vibrations- og rystesystemer komprimerer med individuelle intervaller varen i sækken. Flere typer af vibrations- og rystesystemer kan bygges på samme vægt. Herved optimeres antallet af kilo i hver sæk, samt sækkene bliver stabile, således de nemmere kan stables. Vægtene leveres enten som bruttovægtssystem og / eller som nettovægtssystem.

Optioner til big-bag vægte til lette varer:

  • to-delt pneumatisk sækkespænde eller oppustelig bælg
  • galvaniseret eller rustfri udførelse
  • flytbar eller stationær
  • feltbus interfaces f.eks. profinet eller ethernet/ip
  • automatisk pallemagasin samt løftebord og transportbånd – giver mulighed for optimale logistik forhold
  • ergonomisk funktion, således de to bagerste stoppeophæng kører frem til operatøren
  • automatisk stroppeophæng, således sækkestropperne automatisk frigøres efter endt fyldning
  • Atex-udførelse

Nettovægte til fyldning af big-bags

Danvægts egenudviklede nettovægte er en fleksibel, rationel og hurtig måde at fylde big-bags på. Vægtene kan leveres som individuelle vægte eller i serie, hvor et ønsket antal vægte simultant kan fylde big-bags.

Fyldestudsene leveres med ventilator som fylder sækken med luft inden fyldning. Herved fyldes varen hurtigt og ensartet i sækken. Desuden er fyldestudserne udstyret med en aspirationsstuds, således ekstern aspiration kan kobles på.

Optioner til nettovægte til fyldning af big-bags:

  • to-delt pneumatisk sækkespænde eller oppustelig bælg
  • galvaniseret eller rustfri udførelse
  • flytbar eller stationær
  • feltbus interfaces f.eks. profinet eller ethernet/ip
  • flere typer af fyldestudse og stroppeophæng
  • “Active Air”, som er Danvægts unikke sækkeophængssystem
  • pallemagasin, rullebaner eller transportbånd – sikrer en optimal håndtering og logistik ved arbejdet omkring nettovægten
  • Atex-udførelse