Operatørterminaler
Operatørterminalerne er opbygget som fleksible vejemoduler, så de kan opfylde alle selvbetjeningsbehov for identifikation og dataoverførsel. Alle operatørterminalerne er forsynet med touch-display.
DV PRO
Operatørterminalen er opbygget fleksibelt og modulært til at tilfredsstille ethvert behov indenfor selvbetjent identifikation og dataformidling. DV PRO er markedets flotteste operatørterminal med et kabinet i rustfast stål, specielt udviklet til udendørs brug i industrien ved en lang række applikationer f.eks. vejninger på en brovægt.
DV PRO er forsynet med et ekstra forstærket håndtag, der tager imod stød fra f.eks. sidespejle, så selve terminalen og elektronik beskyttes optimalt.
DV PRO kan forsynes med en lang applikationsrække, som kan tilfredsstille de fleste behov indenfor robuste betjeningsterminaler. Herunder både software fra vores egen udvikling, ligesom et større antal eksterne leverandører tilbyder software, der passer til DV PRO.
DV PRO grundversion leveres med følgende udstyr/funktionalitet:
- Lysstærk 15” farveskærm 1000 NIT med opløsning 1024×768 indfældet i frontpladen med en samling i tæthedsklasse IP 65.
- Touch-betjening integreret i skærmen.
- PC-terminal med Pentium-M processor uden bevægelige dele.
- Netværkstilslutning for kommunikation med PC system.
- Diode orienteringslys for natbetjening. Diodelyset giver et indbydende klart blåhvidt lys til orientering for brugeren.
- Termostatstyret varmelegeme.
- Rustfast stålkabinet udført i AISI 304 med glasblæst overflade.
- Kabinettet er forsynet med bøjlehåndtag i rustfast rundstål. I bagsiden af kabinettet er en oplukkelig luge for service/montage adgang.
Kabinettet leveres med drejesokkel for optimal ergonomisk brugsindstilling. Der anvendes separat skærm og PC i terminalen for at minimere fremtidige serviceomkostninger, ligesom det giver den største fleksibilitet.
Optioner til DV PRO:
- Thermoprinter til udskrift af vejebon
- Rød/grøn lyssignal
- GSM modem eller trådløs netværksforbindelse
- Magnetkortlæser, slot-reader med/uden motorstyring
- Stregkodelæser eller RFID Identifikation
- Samtaleanlæg eller telefonanlæg
- 8 potentialfrie outputs og 7 inputs
DV PRO terminalen kan endvidere opbygges efter behov og giver stor fleksibilitet i forhold til montage, da den kan monteres på eksisterende fundamenter, ligesom der kan anvendes præfabrikerede fundamenter til DV PRO.
DV INTEGRA
DV INTEGRA er udviklet til udendørs nordisk klima og indeholder f.eks. termostatstyret varmelegeme, der sikrer en god driftstemperatur i operatørterminalen.
DV INTEGRA er fremstillet til Danvægts softwareløsninger, og kan samtidig let tilpasses eksisterende systemer, såfremt de er forberedt for tilkobling af eksterne operatørterminaler.
Som udgangspunkt leveres DV INTEGRA med følgende bestykning:
- Industri PC med indbygget Windows system
- 10,4” 1000 nits touchskærm med stor lysstyrke til udendørs brug
Terminalen kan endvidere udvides med:
- Kortlæser f.eks. magnet eller RFID-kortlæser
- 80 mm termoprinter til udskrivning af bon direkte på terminalen
- I/O forbindelser til styring af bom og lys
På bagsiden af DV INTEGRA terminalen kan der monteres vægt-visning.
Det giver brugen en mulighed for altid at validere, at vægten er korrekt, og ligeledes er det let at nulstille og indveje vægten, f.eks. ved verifikation eller under servicering af vægten.
DV UP
I betjeningsskabet til DV UP er vejeinstrumentet placeret og kan bruges til betjening.
Desuden findes en printer, der bruges til udskrivning af vejebon, når en bil er færdigvejet.
Normalt tilkobles der 3 LED lys (rød, gul og grøn), som bruges til visning af vejeprocessen og evt. også et storcifferdisplay.
Betjeningsskabet placeres i nærheden af vægten, således det er nemt at betjene og i en afstand så evt. signaler fra fjernbetjeninger kan nå betjeningsskabet (op til 5-10 meters afstand).
Funktionsflow
- Bil kører på vægten, lys skifter fra GRØN til RØD, når vægten er belastet med mere end 400 kg.
- Når der er RO på vægten, vil lyset skifte fra RØD til GULT
- VÆGTEN ER KLAR TIL VEJNING
- Med et tryk på fjernbetjeningen eller ved betjening af terminalen begynder GULT lys at blinke, og indikatoren gemmer vejningen.
- For at vise at det var en 1. vejning, så blinker lysene GRØNT & GULT, hvis det er en 2. vejning, så blinker lysene GULT & RØDT.
- Derefter skifter lysene til RØDT, der kan køres af vægten!
Data overføres fra vægten, ved at aktivere et kontorprogram, der gemmer data direkte til en database eller f.eks. Excel. Softwaren installeres på en PC og efter aktivering overføres data.
Periferiudstyr til operatørterminaler
Trafiklys, intelligente skilte og bomme
Trafiklys, intelligente skilte og bomme sikrer adgangen til pladsen og anvendes samtidig til styring af trafikken til og fra vægtene.
Danvægt samarbejder med anerkendte leverandører og tilbyder et stort udvalg af løsninger til trafiksikring på pladsen.
Storcifferdisplay
Vægten vises på et storcifferdisplay, der gør det muligt at læse den akuelle belastning på vægten i en afstand på op til 50 meter.
Danvægt anvender forskellige teknologier og størrelser af displays afhængig af, hvad der passer bedst til den konkrete opgave.
Videoløsninger
Med videoløsninger kan vejningerne overvåges, og det er muligt for operatøren hurtigt at hjælpe og vejlede chaufføren, såfremt der er behov for det.
Kameraløsningerne kan også tilkobles overvågningssoftware og bruges som dokumentation for trafikken til og fra pladsen, og derved anvendes som en del af adgangskontrollen til området.
Standere til operatørterminaler
Standere
Danvægt leverer standere til alle vores terminaler og periferiudstyr som kamera, trafiklys, displays og lignende.
Højden af stolpen tilpasses de faktiske forhold, herunder højden af fundamentet, brovægtens placering og typen af biler, der kommer på pladsen.
Svanehals
Med en svanehals kommer der et drejeled på terminalen og derved muligheden for at forskyde betjeningen i forhold til standeren.
Svanehalsen er udført med bløde bukninger, så kabeltrækning stadigvæk er nemt at lave. Samtidig bliver kablerne ikke ødelagt af kraftige bøjninger.
Fundament
Danvægt leverer ofte en fundamentsplade til indstøbning i beton. Derved kan der etableres et fundament, der passer direkte til terminalen.
Findes der allerede et fundament til terminalen, tilpasser vi vores standere hertil, således det ikke er nødvendigt at etablere et nyt.