Softwareløsninger

Effektive, fleksible og brugervenlige.

Softwareløsninger

Danvægts softwareløsninger til vægte og andre produkter, som kan definere en masse, er avancerede og markedsførende. Vores omfattende viden og knowhow om vægte, software og vejeteknologi medvirker til, at Danvægts fremtidssikrede løsninger dagligt anvendes i mange brancher i Danmark, i Skandinavien og på flere eksportmarkeder.

Danvægts vejesystemer:
Danvægts softwaresystemer udvikles løbende med henblik på at understøtte vores kunders behov for effektive, fleksible og brugervenlige vejeløsninger. Softwareløsningerne er modulopbyggede og kan derfor benyttes hos små og mindre virksomheder samt hos krævende koncerner med mange produktionsanlæg i ind- og udland.

Inden for hvert modul kan softwareløsningerne skaleres, så der opnås størst mulig fleksibilitet.

Smart Weighing System:

Softwaresystemet, Smart Weighing System, er baseret på de nyeste teknologiske platforme og kan afvikles på alle gængse teknologiplatforme, såsom Windows, Android og iOS. Smart Weighing System er løsningen, som kan understøtte behovet for en vejeløsning, der kan betjenes på både mobiltelefon, tablet og faste it-installationer samt i en kombination af disse.

Smart Weighing System overholder gældende krav til GDPR.

Stærk på integration og synkronisering:
Softwaren kan integreres med andre former for hardware, f.eks. kameraer, ANPR-kameraer til automatisk nummerpladegenkendelse, bomme, trafiklys og portstyringer. De mange integrationsmuligheder underbygger den hurtige, effektive og sikre vejeproces på den enkelte vægt.

Danvægts integrations- og synkroniseringssoftware sikrer en effektiv og hurtig udveksling af data mellem virksomhedens it-systemer. Konfigureringen er unik, fleksibel og tilpasses den enkelte kundes behov.

Stærk på moduler:
Et effektivt softwaresystem skal kunne understøtte de arbejdsprocesser, der indgår i forbindelse med vejninger. Smart Weighing System indeholder derfor et stort antal fleksible tilvalgsmoduler.

Fleksible vejeprocesser:
Ofte anvendes der mere end én vejeproces i en virksomhed. I Smart Weighing System kan der opsættes og arbejdes med alle de vejeprocesser, en virksomhed har behov for.

Eksempler på processer:
Vejning til omklassificering, delt vejning, neddeling af vejninger, skibsvejning, stykvejning, kontrolvejning m.m.

Halm- og flismodul
Til halm- og flisværker er der et modul, der håndterer processer som fugtmåling, flisprøver og skibsvejning med automatisk tarakontrol.

Kontraktstyring
Styring af kontrakter med et eller flere produkter og kontrol af mængder og priser i forhold til indgået kontrakt. Automatisk rapportering af mængdestatus, kontraktøkonomi samt automatisk udarbejdelse af grundlag for fakturering.

Omklassificering:
Når en indvejning er færdig, sendes der automatisk information til driftspersonalet om, at et læs er på vej til kontrol og en mulig omklassificering. Personalet kan på en mobiltelefon eller en tablet foretage en kontrol og omklassificering af de indvejede varer.

Til dokumentation for omklassificeringen kan personalet tage billeder, der lagres i forbindelse med vejningen. Gebyrer kan oprettes og faktureres til leverandøren. Vejedata sendes automatisk videre til ERP til administrativ behandling.

Pladsstyring og pladsinformationer:

Af sikkerhedsmæssige årsager kan der være behov for at styre, hvor mange samtidige køretøjer der er på en plads, og Danvægts softwareløsninger bidrager til en øget sikkerhed.

Hvis der er mange aflæsningsmuligheder på en plads, kan chaufførerne modtage informationer om, hvor varerne skal læsses af.

Dette modul øger sikkerheden og gør det praktisk, nemt, logisk og hurtigt for chaufførerne at arbejde med softwareprogrammer fra Danvægt.

Stikprøvekontrol:
På leverandører kan tilknyttes stikprøvekontrol. Denne kan være randomiseret (tilfældigt udvalgte intervaller) eller foretages ved eksempelvis hver 10. vejning eller ved alle vejninger.

ADS:
Virksomheder i miljø- og genvindingsindustrier skal indberette affaldsdata til Miljøstyrelsen. Med ADS-modulet kan dette krav opfyldes. Affaldsdata opsamles automatisk i forbindelse med vejninger, og indberetning til Miljøstyrelsen sker elektronisk.

Deponi:
Med deponimodulet kan der foretages registreringer af de lovmæssige data i forbindelse med opfyldning på deponiet. Ved ankomst til et deponi skal vognmanden have indberettet en deklaration, som er adgangsgivende til deponiet.

Smart Weighing Report:
I Smart Weighing System er der et avanceret rapportværktøj, som giver adgang til alle data i vejesystemet, og rapporter kan dannes efter behov.

Kvalitetskontrol:
I forbindelse med omklassificering kan der foretages en kvalitetskontrol, og en given fraktion kan vurderes ud fra kvalitetskriterier, der er gældende for den enkelte fraktion. Såfremt en kvalitetskontrol giver anledning til at ændre kvaliteten af det indkomne læs, kan kontrollanten påføre vejningen gebyrer og desuden dokumentere kontrollen ved at tage billeder med en mobiltelefon eller en tablet.

Mail:
Alle rapporter og udskrifter kan opsættes til at blive sendt automatisk pr. mail til en eller flere modtagere.
En vejekvittering kan også sendes pr. mail til et antal modtagere, umiddelbart efter at vejningen er gennemført på vægten.

Portstyring:
Er der krav om adgang til brovægte på en plads, eksempelvis større havneområder, kan Portstyring anvendes. Med dette modul kan en chauffør få adgang til et område enten via QR-kode, kort eller ANPR (automatisk nummerpladegenkendelse). Hermed er der altid styr på, hvem der kommer ind på området – og den relevante dokumentation opbevares i vejesystemet.

ANPR (automatisk nummerpladegenkendelse):
Med ANPR-kamerateknologi udføres en vejning let, sikkert og hurtigt for chauffører og personalet på pladsen. Hvis en nummerplade er oprettet og registreret i vejesystemet, genkendes køretøjet af vejesystemet, og ind- og udvejningen sker automatisk.

Billedregistrering af vejninger:
Smart Weighing System har avancerede faciliteter til sikring af billeddokumentation af vejninger. Ved en vejning kan kameraer automatisk lagre billeder af læsset samt af køretøjet. Billederne lagres i forbindelse med vejningen og kan bruges til at dokumentere indhold af læs. Billederne kan vedhæftes vejekvitteringer, som sendes pr. mail.

Fjernbetjening af flere pladser:
Hvis virksomheden har et behov for at fjernstyre vejninger på forskellige pladser, giver Smart Weighing System mulighed for det. Alle pladser kan, hvis rettighederne er oprettet, fjernstyres fra andre pladser. Det betyder eksempelvis, at hvis der bruges ubemandede pladser, vil de kunne fjernstyres fra eksempelvis en central administration.   

Administration og rettigheder:
Smart Weighing System er rollebaseret. Det betyder, at brugerne af programmet kun kan se de funktioner i vejesystemet, som giver mening i forbindelse med udførelsen af den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Rollerne tildeles og kan redigeres af systemadministratoren.